Fremleje af lejlighed eller værelse
Vedtægternes § 11
Som andelshaver har du bopælspligt i din andelsbolig. Dog er du berettiget til at fremleje eller -låne din andelsbolig med bestyrelsens tilladelse, når du har beboet din andelsbolig i normalt mindst 1 år. Tilladelsen kan kun gives, når du er midlertidigt fraværende. Fremlejeperioden er begrænset til normalt højst 2 år. Bestyrelsen skal godkende fremlejetageren og betingelser for fremlejemålet.
Er du I tvivl, om der er tale om midlertidigt fravær, kontakt da administrator eller bestyrelsen.
Hvad skal du gøre, når du er midlertidigt fraværende og ønsker at fremleje din andelsbolig?
- Du skal have beboet lejligheden i mindst 1 år før du har mulighed for at fremleje
- Find en fremlejetager
- Udarbejde en fremlejekontrakt
- Send fremlejetagers informationer, fremlejekontrakt og din begrundelse for midlertidigt fravær til bestyrelsen, som de vil behandle på kommende bestyrelsesmøde.
- Efter godkendelse kan der ske ind- og udflytning.
- Udlever foreningens vedtægter og husorden til fremlejetager
- Foreningens fremleje-gebyr på kr. 500 opkræves ved næstkommende boligafgift.
Fremleje af et værelse
Som andelshaver kan du med bestyrelsens tilladelse fremleje eller låne et enkelt værelse i din andelsbolig. Bestyrelsen kan fastsætte betingelser for fremlejeforholdet.
Hvad skal du gøre når du ønsker at fremleje et værelse?
- Send fremlejekontrakten og fremlejetagers information til bestyrelsen, som vil godkende fremlejeforholdet på næstkommende bestyrelsesmøde.
- Efter godkendelse kan fremlejetageren flytte ind.
- Foreningen fremleje-gebyr på kr. 500 opkræves ved næstkommende boligafgift.
Korttidsudlejning
Som andelshaver må du fremleje din andel i kortere tidsperioder (maksimalt seks uger i alt pr. år). Udlejning må ikke få erhvervsudlejning karakter og omfang.
Hvad skal du gøre når du ønsker at kortidsudleje din andelsbolig?
- Send kontaktoplysninger på fremlejetager til bestyrelsen og informer om perioden, du kortidsudlejer din lejlighed.
- Opgangens øvrige beboer skal orienteres ved opslag i opgangen. Opslaget skal oplyse om leje-rens navn, lejeperiodens længde og kontaktoplysninger på dig.
- Udlever foreningens vedtægter og husorden til fremlejetager.
Vær opmærksom på at overtrædelse af foreningens regler om fremleje kan medføre eksklusion og ophævelse af din brugsret til din andelsbolig.